Om festivalen

Odense Lyrik opstod i 2007 som et initiativ i Lyrikgruppen FynsVærk. Hovedformålet er at præsentere danske og internationale digtere for et publikum i Odense. Festivalen vægter diversitet og kvalitet og fokuserer som en af de eneste (den eneste?) litteraturfestival i Danmark hovedsagligt på poesi. 

Pablo Llambias om festivalen: 

“Odense Lyrikfestival samler hvert år et lydhørt og intelligent publikum til sine arrangementer og er den vigtigste enkeltstående begivenhed for Odenses og Fyns litterære liv. Den er væsentlig at komme til for en forfatter, men endnu væsentligere for en læser at deltage i. LItteratur er en social aktivitet. Odense Lyrikfestival giver rum til samtalen om ikke bare lyrik, men også om det, som lyrik handler om: Kunst, liv, mennesker.”

Arrangører af festivalen er forfatterne Cindy Lynn Brown og Finn Wiedemann

Øvrige medlemmer af festivalkomiteen gennem årene: 

Jo Hermann, Bjarke Kierkegaard, Anders Vægter Nielsen, Thormod Kaae, Kenneth Krabat og Ole Knudsen.

10 år med Odense Lyrik