Omtale

Presseomtale fra tidligere festivaler

 

 

2018

This is Odense: 

EILEEN MYLES PÅ LÆRREDET

…OG METTE MOESTRUP I KØD OG BLOD

Foredrag/debat | Kl. 19:30 – 23:30 | Vestergade 95b, Odense C | Pris: 100 Kr. | Skrevet af: Anders Skovgaard
Sted: Teater95B
Arrangør: Odense Lyrik 18

Am I alone tonight? /I don’t think so. Am I /the only one with bleeding gums /tonight. Am I the only /homosexual in this room /tonight. Am I the only /one whose friends have /died, are dying now. /And my art can’t /be supported until it is /gigantic, bigger than /everyone else’s, confirming /the audience’s feeling that they are /alone. That they alone /are good, deserved /to buy the tickets /to see this Art.

Vi starter med Eileen Myles, sådan som jeg kender hende bedst, i digtet ‘An American Poem’. Hun er en af de helt store og må karakteriseres som en af Odense Lyrik 18’s store scoops, selvom det blot er via Skype. Tænker trods alt, det ville være for dyrt live, men mindre kan også gøre det. Jeg ville hvert fald altid tage telefonen, hvis der stod Eileen Myles på skærmen!

Mange kender hende nok bedst for bogen ‘Chelsea Girls’ (uden relation til Andy Warhols film) eller som anerkendt essayist eller senest for den ret roste ‘Afterglow (a Dog Memoir)’. Jeg kender hende primært som digter, men slet ikke dybdegående nok. Men man kan vist kalde hende en slags digternes digter, da hun ret ofte bliver fremhævet som en fremtrædende skikkelse af sine samtidige og efterfølgende kolleger. Personligt har jeg altid læst hende meget aktivistisk. Sådan no-nonsens, dybt intelligent og spiddende men samtidig også søgende, eller hvert fald undersøgende sammen med ligesindede om identitet, om seksualitet og ikke mindst om at være kvinde.

Der står ikke meget om selve arrangementet, men det er en del af programmet ‘Plugged In’ lørdag aften, og jeg går ud fra, at det er hendes poetiske bedrifter, der tales om. Samtidig med Eileen Myles kan man opleve den danske digter Mette Moestrup i kød og blod. En mere national verdensstjerne, men bestemt også noget, jeg glæder mig til at opleve. Mange kender hende måske som en del af trioen bag bogværket ‘Frit flet’ sammen med to andre af de største litterære stemmer herhjemme, Naja Marie Aidt og Line Knutzon. En noget kritiseret bog, men jeg er vild med den. I min verden et moderne hovedværk. Simpelthen. I sit virvar, sine finurligheder og fragmentariske tilgang føles den voldsomt dominerende og inspirerende. Jeg ved, at det er mest moderne at hylde mere stilrene og skarpskårne værker, men den vokser i sit geniale kaos.

Den hurtige læser vil også genkende Mette Moestrup som oversætter, senest sammen med en anden digterstjerne, Olga Ravn, idet de har nyoversat Sylvia Plaths ‘The Bell Jar’.

Det koster 100 kr. for alle tre Plugged In-arrangementer fre, lør og søn.

 

 

 

Modspor:

Odense Lyrik – samtale med stifter Cindy Lynn Brown

af  | mar 10, 2018 | ArtiklerInterview |

MODSPOR møder ildsjælen, forfatteren og formand for Odense Lyrik, Cindy Lynn Brown, til en snak om kærlighed til lyrik, udenlandske digteres evne til at åbne op for et bredere verdensperspektiv, og hvordan det talte ord kan bidrage til det skrevne.

Hjertet som drivkraft

Odense Lyrik er ikke et nyt foretagende, eftersom den første festival blev afholdt for 12 år siden – det er nærmest Odenses nyere lyriske nestor. Cindy Lynn Brown fortæller, hvordan det hele startede som en løs idé. Gruppen Fyns Værk havde en drøm om at starte en festival for lyrik. Der var i den spirende opstart mange medvirkende, men flere flyttede eller faldt fra af andre grunde. I dag er Cindy festivalansvarlig og hovedkoordinator med hjælp fra lektor ved Syddansk Universitet, Finn Wiedemann.

Odense Lyrik begyndte som et frivilligt engagement. Det er det stadigvæk i dag; en hjertesag, mener Cindy. Derfor skal arrangementet være sjovt at organisere og ikke gå på kompromis med, hvad der er oppe i tiden: “Nogle gange har vi snakket om, at hvis vi havde større navne, ville det trække nogle flere mennesker, men når jeg netop gør det frivilligt, skal det være sjovt. Og så skal dem, der kommer, være nogle, jeg selv rigtig gerne vil høre, og ikke nogle som jeg lige så godt kunne høre til et arrangerment på biblioteket,” fortæller Cindy.

Hvor Odense Lyrik startede som en festival over tre dage, strækker den sig i dag over otte dage, og interessen for de små forlag og udgivelser er stigende, mærker Cindy. Mindre forlag har fået en anden status end tidligere og er kommet tættere på publikum: “Jeg plejer at komme på BogForum hvert år og præsentere min nyeste bog, og jeg ser de små forlag blive mere og mere synlige for publikum. Det er en anerkendelse af dem, at de også er der, da halvdelen af messen ellers godt kan gå op i kogebøger, og der så ikke er så meget plads til litteraturen,” siger Cindy. Det er et symptom på, at det går op for folk, at der sker noget interessant hos mikroforlagene; en opmærksomhed som udspringer af ildsjælene bag.

 

International indsigt

Det har altid været vigtigt for Cindy, at festivalen er så international som muligt, og i år er der flere udenlandske digtere på plakaten end tidligere år, primært fordi det økonomisk er blevet muligt. Cindy mener, at det er væsentligt at gøre opmærksom på internationale kunstnere, fordi de er positivt medvirkende til kulturen i vores tids fjendske fremmedsyn; det udvider perspektivet at se andre kulturelle værker. Cindy føler, at hun bliver beriget, når hun selv tager til poesifestivaler i andre lande, da hun føler, at det hurtigt kan blive for ensartet og indskrænkende, hvis man udelukkende orienterer sig mod Danmark: “Det der med at folk er optaget af helt andre problematikker i et andet land og skriver om andre ting og på måder, vi slet ikke gør i Danmark, gør simpelthen bare, at man udvider sit perspektiv.” Hun mener, at der er et behov for at forstå andre folks kulturer end sin egen, og her ser Cindy poesien som en af de allerbedste åbninger, for eksempel ved digtoplæsninger, altså at forholde sig til en digter på scenen læse op. Hun mener, at behovet altid har været der, men det er blevet mere relevant i dag: “Det er ekstra vigtigt nu, hvor politikerne siger, at vi har brug for et pusterum, at vi slet ikke kan holde ud at få fremmede folk ind. Det, synes jeg, er en helt forkert måde at tænke på. Man kan ikke bare beskytte sig ved at lukke ned og kigge sig selv i navlen,” mener Cindy, da poesien netop åbner op for grænserne mellem mennesker uanset etnicitet.

 

Tech og tekst

Årets tema på festivalen er ‘Tech og Tekst’, og det er i tråd med Odense Lyriks ønske om at skabe en tematiseret retning for poesien. For hvordan påvirker teknologien os mennesker? Og hvordan kan den bruges til at skabe kunst og digte? Med det særlige fokus på teknologiens massive tilstedeværelse i vores liv kredser festivalens arrangementer kreativt om emnet; man kan kaste sig ud i en offline-tur til fods gennem Odenses teknologiske udvikling, guidet af Birgitte Zacho med poesi-pauser undervejs, mærke teknologiens interaktionsmuligheder med Eileen Myles over Skype fra USA eller reflektere over Jarett Kobeks I hate the Internet – et energisk, intelligent og humoristisk rant imod internetkulturen. Inger Christensen, der bl.a. også skrev digte om teknologi, maskiner og byen som en krop, kommer til live med Døde Poeters Klub på Hovedbiblioteket, og så er der også rig mulighed for selv at bidrage poetisk via computergenererede digte og grafik.

 

Poesiens påvirkningskraft

Odense Lyrik er et helt unikt tilbud, da man gratis kan opleve en bred vifte af litteratur. Poesi kan, som Cindy tydeligt understreger, være oplysende for mennesker. Den er vigtig at opleve og inddrage i sit liv. Poesi er en fri genre, som kan fortælle noget komplekst på en både simpel og legende måde, hvilket i høj grad fortjener opmærksomhed.

 

Af Kiki Ryder Koch, Idaemilia Vienne-Emanuelle Nørgaard og Rikke Juelsen

Fyens Stiftstidende:

12 år med Odense Lyrik: Årets tema er teknologi

Af: Marie Jung
Journalist på kulturredaktionen på Fyens Stiftstidende/Fyns Amts Avis. Har tidligere redigeret det ugentlige magasin Kultur – set fra Fyn. Skriver også lejlighedsvis klummer i magasinet…

Cindy Lynn Brown arrangerer Odense Lyrik sammen med Finn Wiedemann. På deres ønskeseddel har blandt andet stået flere internationale navne, og det er lykkedes i år,
hvor festivalen har fået lidt større beløb fra især Odense Kommune og Statens Kunstråd.
Arkivfoto: Robert Wengler
8. marts 2018 kl. 16:00

Ni dage i Odense med poesi fortolket på utallige måder.

Hvem: Cindy Lynn Brown, den ene af to arrangører af Odense Lyrik.

Hvad: Odense Lyrik.

Hvor: Teater 95B og flere andre steder i Odense.

Hvornår: Fra lørdag 10. marts til søndag 18. marts.

Hvad er meningen med en lyrikfestival?

– Lyrik er en genre, der kan blive lidt overset på andre litteraturfestivaler, og vi synes, den fortjener at komme i centrum. Desuden er det en genre, der egner sig godt til oplæsning, performance og eksperimenter – der er masser af musik og rytme i lyrik, så det er vigtigt ikke kun at læse det, men at der også er en scene, hvor man kan høre det.

Om festivalen

Odense Lyrik er arrangeret af forfatteren Cindy Lynn Brown og lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU, Finn Wiedemann.Festivalen varer fra lørdag 10. marts til søndag 18. marts.

De fleste arrangementer foregår i Teater 95B, Odense, men der sker også noget i Studiestuen, Nordatlantisk Hus, Studenterhuset og på Hovedbiblioteket.

Blandt arrangementerne er “Analog poetisk byvandring” gennem Odense søndag 11. marts med start på Thrige Kraftcentral kl. 14.

To lyriske koncerter: Niels Skousen og Kristina Holgersen med tekster af Helle Helle torsdag 15. marts kl. 20 i Studenterhuset og Jomi Massage lørdag 17. marts kl. 21.30 i Teater 95B.

Tekstkunstværker af franske Pauline Jupin, som også læser op i Teater 95B onsdag 14. marts kl. 19.30.

Fejring af digteren Viggo Madsen, som altid har støttet festivalen og som netop er fyldt 75, søndag 18. marts kl. 16.

Blandt de forfattere, du kan møde, er: Pia Tafdrup, Mette Moestrup, Shekufe Tadayoni Heiberg, Bjørn Themsen, Lone Aburas, Caspar Eric.

Se flere plus hele programmet, priser med mere på www.odenselyrik.com

 

Hvad sker der under en lyrikfestival?

– Festivalen varer ni dage i alt, så der sker alt muligt forskelligt: Vi begynder med åben scene, hvor alle kan komme og læse op, og der er en byvandring i Odense med udgangspunkt i teknologi og industrialisering med oplæsning undervejs. Vi har hvert år “Døde poeters klub”, hvor vi snakker om en afdød digter, i år Inger Cristensen, som i sin digtsamling “Det” har spekuleret over, hvad teknologi gør ved os. Der er et grønlandsk og et fransk arrangement, og i weekenden er der fuldt run på med workshops, digtoplæsninger og koncerter.

Årets tema er “Tech & text”. Hvorfor det?

Når man ser, hvordan Odenses byrum er under ombygning, får man øje på industrialiseringen på en anden måde. Derfor har vi den historiske byvandring, der viser, hvordan byen rent teknologisk har udviklet sig. Samtidig er teknologi massivt til stede i alles liv, og det er interessant at se, hvordan den bliver brugt i litteraturen. Der kommer flere i år, som bruger teknologi, for eksempel video og lydspor, i deres kunst, og samtidig også forfattere, der skriver om teknologi og hvad den gør ved os som mennesker. At vi kalder det “Tech & text” skyldes bogstavrimet og rytmen …

I har flere internationale navne med i år – hvordan er det samarbejde kommet i stand?

Personligt er jeg meget interesseret i internationalt samarbejde og har blandt andet indtil for nylig været formand for det internationale udvalg i Dansk Forfatterforening. Jeg er også meget hooked på selv at rejse rundt som digter, så alt i alt har jeg mange kontakter. International udveksling er ekstremt vigtig: At læse og lytte til litteratur fra andre lande udvider ens perspektiv og gør én mere tolerant og forstående over for, at folk andre steder kan tænke anderledes end én selv.

12 år med Odense Lyrik – hvordan er festivalen blevet så livskraftig?

– Jeg tror, det er noget, verden gerne vil have. Der sker mange ting i Odense, men der er ikke så meget koncentreret poesi, og man kan mærke, at der bliver ved at være et publikum til det. Vi lægger en masse entusiasme i arrangementet og prøver at lave det, der er sjovt.

– Er der noget, du særligt vil anbefale på festivalen?

– Jeg synes jo, det hele er fantastisk. Men forskellige arrangementer tiltrækker forskelligt publikum. For eksempel vil de, der ofte kommer i Nordatlantisk Hus, formentlig komme til arrangementet med grønlandske Jessie Kleemann dér, ligesom de, der interesserer sig for fransk, gerne vil høre Pauline Jupin fra Frankrig. Hvis man ikke ved noget om poesi på forhånd, skal man nok komme i afslutningsweekenden, hvor der foregår flest forskellige ting.

 

DETALJEDIGTE

TRIPTYQUE UDSTILLING OG SALON MED DIGTER PAULINE JUPIN

Udstilling | Kl. 19:30 | Vestergade 95b, Odense C | Pris: 0 Kr. | Skrevet af: Anders Skovgaard

Sted: Teater95B

Arrangør: Odense Lyrik 18

Da jeg først læste om Pauline Jupins udstilling og litterære arbejde, fik jeg straks associationer til Lucy Lippards bevidsthedsudvidende mesterværk ’Overlay’ om contemporary kunst og det præhistoriske, hvor jeg engang fandt det her citat af kunstneren Patricia Johanson: The world as a work of art is an idea that has been with me for as long time, the idea of the vast configuration, art that could never be seen all at once, and that would be understood only by very sensitive, intelligent people with good memories and a good sense of history, geography and so on

Udstillingen er egentlig del af tre forskellige udstillinger af Jupin og andre. ’S’il pleut alors je’ er sammen med kunstnerkollektivet Collectif l’Enjeu a des Ailes. Så er der noget fra ’Silences habités’, som jeg ikke har fundet så meget om. Tredje fraktion er ’Digtets Ånd’, der er lavet/udgivet sammen med det forlags-agtige Arkiv for Detaljer, som er en finurlig, ret morsom udgivervirksomhed.

Jeg har en ide om, at digter og kunstner Pauline Jupin arbejder med netop de typer horisonter og egenskaber. I krydsfeltet mellem verden som noget uoverskueligt stort og poesiens finurlige, nogle gange sjove detaljer. Måske ikke i størrelse, men netop i manglen på overskuelighed og dermed med en dyrkelse af detaljerne og det sensitive i kunstens fremtræden som ord eller installation. At verden og værket i sin præmis er uoverskueligt, og at vi derfor må begribe detaljerne i et perspektiv, i en sanselig kontekst, som om at selve forsøget på at forstå er den eneste mulige forståelse. At sproget, som verden, skal opleves ikke forstås, overskues, læses. Eller det kan man måske teoretisk, men ikke menneskeligt, og derfor giver det ikke mening at prøve. Mennesket skal derfor dyrke detaljerne sensitivt og søgende. Det er simpelthen den eneste måde, verden kan tilgås, ikke deskriptivt, men poetisk.

Det er selvfølgelig bare mit take på Pauline Jupin, men ikke taget helt ud af det blå. Installation S’IL PLEUT ALORS JE…’ / ‘Hvis det regner…så… (hukommelsens glaciologi)’, der vist består af digte og scenografiske elementer, kredser om bl.a. begæret, hukommelse og perception via dette dualistiske forhold, der opstår i en form poetisk fysikalitet a la Foucault. I min egen research faldt jeg over nogle videoer fra netop denne udstilling, som trods manglende franskkundskaber, nærmest hypnotiserede mig. De blev hvert fald mit andet take på Pauline Jupin: https://www.youtube.com/watch?v=5ARfxqI_B4c

Udstillingen kan opleves 14.-18.3, under Odense Lyrik 18, og hvis man som jeg gerne vil høre Pauline Jupin tale mere om værkerne og udstillingen, så kan man opleve hende til Fransk Salon d. 14.3, kl. 19.30 på Teater 95b

 

2017

2016

POPOPOPLÆSNING

POPOPOPLÆSNING

 


Shadi Angelina Bazegh& PopOpOplæsning

 

2015